Spændende interview med ejerne af Sønderborg Sommerrevy show – Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace. Her taler de om, hvordan de udvælger tekster, hvordan de arbejder med dem og hvilke typer tekster, de synes er interessante for deres revy.
Jeff Ace Schjerlund er en musicalperformer og koreograf uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet i Fredericia i 2010. Han er kendt for roller i flere musicals og har også medvirket i flere revyer. I dag er han direktør og optrædende i Sønderborg Sommer Revy Show.
Kim Ace er en musicalperformer, koreograf og instruktør, uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia i 2007. Han er kendt for flere roller i forskellige musical. Derudover er han er forfatter til fantasy-bogserien Geminiforbandelsen og bøgerne om Lucas O’Kult.
Hvordan arbejder I med tekster?
Kim læser alle teksterne igennem og laver derudfra en rå udvælgelse. Dette for både at spare tid og sikre vores retning. I år har Kim læst 350 tekster og valgt 70 ud. Kim siger: ”Der kan være noget, jeg har overset, men så er det, fordi jeg ikke har forstået det. Jeg vælger ud fra min humor og at det skal være vedkommende. Jeg behøver ikke at skrige af grin, men skal kunne se et interessant perspektiv.”
Hvordan starter I med at sætte rammerne for revyen?
Jeff besvarer: ”Rammerne opstår i processen – nogle gange ud fra en visuel helhed, herunder hvordan plakaten skal se ud, scenografien, hvordan vil vi gerne at publikum ankommer osv. Så rammerne for os er mere en stemning af show og underholdningselementer.”
Hvordan kommer I så fra de 70 tekster til de cirka 20, der bruges i revyen?
De har bestilt rigtigt meget ved nogle af de forfattere, de kender og ved kan lave noget i den retning, de gerne vil. Her har de haft en idé med nogle præcise referencer, som tekstforfatterne arbejder videre med. Nogle gange kommer Jeff og Kim til at pitche lidt forskelligt til tekstforfatterne, men det kan der sagtens komme nogle spændende vinkler ud af – særligt når det er en tekstforfatter, der kender dem godt. De har også prøvet, at de rent faktisk ikke fik det ud af det, som de gerne ville. Kim supplerer: ”det kan være hårdt at give afslag til tekstforfatteren, men der må prioriteres af hensyn til showet.”
Så da de startede på første prøvedag, havde de nok 60% af teksterne forholdsvis klar, som dog stadig kunne blive frasorteret senere i processen. Kim supplerer: ”Så har jeg også nogle gange brug for, at en af skuespillerne læser en tekst op og så derfra kan jeg vurdere om, det skal med eller ej og også om den skal tilpasses. Jeg vil ofte gerne have andres pingpong på det.”
Jeff minder om at de, på det indledende idémøde med skuespillerne, hvor de sætter det store penselstrøg, lytter til ønsker fra skuespillerne. Senere har de idémøde over et par dage med teamet, hvor de så har en lidt mere formet ramme for årets revy. Her får de så præsenteret og afprøvet forskellige ideer. Vi har stadig ikke de udvalgte tekster med. Her afprøver vi mere om hvad den enkelte skuespiller kunne tænke sig at lave.
”Vi kan godt li at dem på holdet også bidrager. Nogle gange er der også en tekst, som skuespillerne ikke synes, de kan se sig selv i. Det tager vi meget hensyn til. Andre gange udvikler nummeret sig i forhold til skuespillerens profil.”
Hvordan arbejder I med at få tilstrækkeligt med tekster?
”Vi havde virkelig mange gode tekster sidste år – vi kunne sagtens have lavet halvanden revy. Der har også været nogle tekster, som vi virkelig har arbejdet med, men som ikke fandt deres plads i vores revy. Så er det sjovt at se, hvordan den er kommet til live i en anden revy. Der kan også være nogle temaer, som der bare er mange gode tekster til, men hvor vi jo skal prioritere.”
Nåleøjet er svært at komme igennem, her er det vigtigt for tekstforfatterne dels at være ude meget tidligt, dels at teksten er målrettet. Jo bedre forberedt, jo større er sandsynligheden for, at teksten bruges.
Kim pointerer: ”Tekstforfatterne må gerne huske hvilke tekster, de tidligere har sendt. Hvis de ikke kom med sidste år, så kommer de højst sandsynligt heller ikke med i år. Det lyder vildt tarveligt, men når man læser så mange tekster indledningsvis, så bliver man lidt træt, hvis man har fået tilsendt en tekst, man har frasorteret sidste år. Så hellere færre og velforberedte tekster. Men – hvis vi har haft en tekst med i opløbet, som ikke ender med at blive brugt, så ligger jeg den i gemmebunken. Nogle gange kræver en tekst bare den helt rigtige skuespiller.
For Kim og Jeff er det vigtigt, at teksten er meget målrettet både deres revy og deres skuespillere. Den skal være lige til at sætte ind. Jeff supplerer: ”Det er lidt som kold canvas – man skal være målrettet og vise at man har gjort sig umage lige præcis overfor vores revy. Man kan også angribe det på den måde, at det er tekstforfatterne, der skal sælge noget til os på en inspirerende måde.”
De forsøger at give alle tekstforfattere et svar på, om de er gået videre med teksten eller ej, så forfatterne kan nå at sende den videre til andre revyer. Men i den meget intense fase, det er at bygge en revy op, er der ikke altid tid til en større forklaring på et afslag. Det håber de, at tekstforfatterne har forståelse for.
De udvalgte 70 tekster kan de godt have en nærmere dialog med tekstforfatterne om. Det kan være at teksten skal tilpasses, så den enten bliver kortere eller skarpere, for at få det til at fungere i showet.
Hvad er det I prioriterer mht. tekster?
”Det vigtigste er at grine. Men man behøver ikke at grine i alle numre. Nogle gange oplever vi også, at der grines, selvom nummeret egentligt er et mere alvorligt nummer, og sådan noget kan skyldes rækkefølgen. Og vores revy har “show” i titlen, så det fokuserer vi selvfølgelig også på.”
”Vi vil ikke lade os være låst af en bestemt linje. Så hvis der ikke kommer en virkelig sjov politisk tekst, så har vi en revy uden en politisk tekst.”
Hvad er en god tekst?
”En god tekst er en, der rammer flere generationer, hvor alle bliver ramt på en sjov måde.
Det handler også om, at ordvalget skal være godt og samtidig kunne forstås bredt. En tekst må heller ikke for lang. Vi fraprioriterer af og til det, der virker for gammeldags.”
Kim pointerer: ”Tekstforfatterne må gerne give inspiration til, hvordan rammerne for nummeret kan være, men undlad helst at beskrive hvordan, skuespilleren skal fremføre teksten, det er instruktøren og spillernes opgave.”
Kim har selv hentet erfaring via sit eget forfatterskab, hvor han bliver rettet af sin redaktør. Her kan han godt bruge referencerne. Eksempel ved ikke at skrive beskrivelsen “en sur gammel dame kommer ind på scenen”. I stedet kan man lade replikkerne afspejle hvordan karakteren har det.
De har i år haft flere nye tekstforfattere med og det har givet noget nyt. Det vil de gerne forfølge i fremtiden.
Hvordan skal en tekst favne både tragik og komik?
Kim siger: ”Det prøver vi meget – der skal være en sammenhæng. Man siger jo at komedie er tragik plus tid. Vi prøver ofte at sætte det ind i det absurde, som så er sjovt, men netop kun er sjovt, fordi det er på en tragisk baggrund. Som for eksempel når den russiske soldat kommer ind på et borgerservice-kontor – det bliver forhåbentlig aldrig en virkelig situation. Det tragiske i den sketch er, at den russiske soldat måske godt kunne finde på at dukke op i Danmark … med droner! Og det mest tragiske er så, at bureaukratiet i Borgerservice faktisk ville kunne spolere soldatens plan om at invadere landet.”
Hvordan mener I, at en tekst skal balancere mellem morskab og eftertænksomhed?
”En virkelig god tekst vil jo slutte af med en god pointe, som giver noget tankevirksomhed. Men nogle gange tager vi altså også bare komikken for komikkens skyld uden at der behøver at være den store eftertænksomhed.”
De pointerer begge, at den perfekte tekst helst skal have noget på hjerte – kommentere på et eller andet, som man kan nikke genkendende til.
Hvad gør I selv for at stimulere tekstforfattere?
De henvender sig og har netop brugt flere helt nye tekstforfattere i år. Kim supplerer: ”Når jeg læser teksterne igennem, så kigger jeg ikke på hvem, der har skrevet dem, men alene om indholdet vil kunne fungere.”
De gentager at det er et plus, hvis tekstforfatterne har gjort sig umage med deres tekst i forhold til specielt deres revy. Det nåleøje kom 5 nye forfattere igennem i år, så det bekræfter at det er indholdet, de fokuserer på og ikke hvem, der har skrevet det.
Hvordan vil I at teksterne skal appellere til forskellige generationer?
Jeff svarer: ”Det sværeste lige nu er, at publikum ikke længere har samme referencer. Vi prioriterer og streamer helt efter personlige præferencer – endda med hjælp fra algoritmerne. For tyve år siden så verden anderledes ud, da så vi alle Rejseholdet og havde derved den fælles reference at bruge i revyen. Det har unægtelig gjort det meget sværere at være tekstforfatter.”
De er oplever også stor forskel i forhold til landsdelene. Det må tekstforfatterne også være opmærksomme på.
Hvor er grænserne for indholdet i teksterne?
De har grundlæggende ikke nogen grænser. Men der kan være nogle emner, de bare ikke vil have med. Det kunne være noget gammeldags sexistisk eller hvor børn er ofre.
Jeff nævnte: ”Vi fik lidt kritik af vores nummer om Gaza. Kritikerne havde oplevet nummeret som værende at gøre grin med folk, der blev bombet. Men hvis man så ordentligt efter gjorde vi grin med magthaverne. Vi tog pis på Trump, der havde sagt, at man kunne lave en ny riviera i Gaza.”
Hvilke ønsker har I til fremtidens tekstforfattere?
Jeff og Kim er helt enige om at fremtidens tekstforfattere skal være meget målrettet, de skal have en åbenhed for at nummeret skal kunne tilpasses og så skal de stole på at instruktør og skuespillerne kan levere.
Afslutningsvis pointerer de begge: ”Vi vil bare så gerne sende folk hjem fra revyen med en god oplevelse”.
