Revy, Stand-Up, Sketch-Show, Cabaret...
Tjahhh... hvilket navn skal man vælge? Det er i hvert fald sikkert, at skal man i dag definere en moderne revy, så dækker ordet revy nok ikke.
Revy er i øvrigt fransk og betyder ”gennemsyn” eller ”se igen”.
Det er jo præcis det, en moderne dansk revy gør: Kigger sjovt tilbage og spidder Danmark og omkringliggende kontinenter med satire, humor og kærlighed i en strøm af nyskrevne, aktuelle revynumre. Den nutidige danske revy er i virkeligheden en blanding af alle de ovenstående begreber. Nogle med mere vægt på show, andre med vægt på satire, på musikken - og andre igen finder deres egne - helt nye veje.