Hvad er tekstens grundlæggende betydning for revy som genre?
Teksterne er fundamentet i revyens udvikling. Uden en tekst ville der ikke være er en revy. De allerførste revyer blev typisk skrevet med en gennemgående figur og samtidig med en handlingsorienteret forestilling – ligner lidt en komedie. På et tidspunkt begynder man at gå væk fra det og skaber det, vi i dag kalder lagkagerevy, hvor der skrives en række forskellige tekster til sketchs, sange og satiriske optrædener. Teksterne følger dermed ikke længere et gennemgående forløb eller tema.
Hvordan har udvikling af teksterne været gennem tiden
Bag hele revyens udvikling er det teksterne, der har dikteret retningen. Fra midten af 1890´erne ved særligt Frederiksberg Morskabsteater – kommer politisk satire for alvor ind i teksterne, hvor magthaverne spiddes og provokeres til stor morskab for både publikum og politikerne selv. Faktisk som vi også kender det i dag.
Der var dog i 1920´erne med Poul Henningsen i spidsen igen en kort periode, hvor tendensen igen var mere handlingsorienterede revyer. Siden har der ikke rigtig været handlingsrevyer af betydning.
Efter krigen har publikum igen brug for meget bare at more sig. Den mulighed får de især på ABC Teatret, hvor Kjeld Petersen og Dirch Passer er de store stjerner. Det de laver er crazy komik, det er gakket og absurd. Det adskilte sig derfor fra tidligere revyer og faktisk også fra hvordan nutidens revyer fungerer. Men efterkrigstidens store revyer med stjernenavne som Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas, og med markante direktører som Volmer-Sørensen og Klaus Pagh medvirker til en lidt for entydig opfattelse af, at revy skal være morsom underholdning hele vejen igennem og dermed mindre politisk.
Så i dag er teksterne og dermed revyerne mere som før perioden med Dirch Passer – altså med forskellige sketch som afspejler samtiden og hvor teksterne skrives med en skarp satirisk pen. De senere år er de mere alvorlige emner igen blevet inddraget i den stille vise. Det er jeg meget begejstret for.
Hvilken betydning har teksten i et nummer?
Teksten er det centrale i et nummer, selvom det typisk er skuespillerne, der overfor publikum opnår den samlede anerkendelse. Det er kombinationen af tekst og fremførelse, der går op i en højere enhed. Men det er teksten, der – når den er skrevet godt – fanger aktualiteten og stikker til magten. Det er teksten, der undersøger og afslører fx. politiske floskler, vanvittige regler, dobbeltmoral og alt det, som vi kan have brug for nogen til at pege på og pege ud. På den måde kan den gode tekst blive en ventil for publikum.
Et stærkt eksempel er Carl-Erik Sørensens tekst i Giv mig en krise fra Cirkusrevyen i 2023. Her er det overraskende greb, at statsministeren spillet af Merete Mærkedahl ønsker sig tilbage til tiden med pandemien, idet hendes position dengang var langt mere egenrådig og magtfuld.
Hvad er en god tekst?
En god tekst skal turde noget. Den skal have en overraskende pointe. Man må ikke kunne gætte pointen. Tempoet har stor betydning, for går det for langsomt i et nummer, risikerer man at folk gætter pointen. Teksten skal ramme bolden og ikke personen. Det skal være det, eksempelvis politikeren sagde og gør – ikke vedkommendes personlighed, der skal udstilles. Jeg bryder mig simpelthen ikke om numre, hvor det bliver for meget personen på en nedladende måde.
En tekst skal ramme tiden. Revyerne er nu igen begyndt at inddrage de alvorlige numre, som netop skaber den vigtige eftertænksomhed, som revy også skal rumme. I forhold til de nuværende geopolitiske udfordringer er der brug for at tage et nyt greb på sådanne alvorlige emner. Tilbage i 2006 demonstrerede tekstforfatterne Vase & Fuglsangs et nyt flot greb på den daværende Muhammed krise i nummeret Lærte vi noget fremført af Ulf Pilgaard fra Cirkusrevyen i 2006. Siden har der været flere gode eksempler på, hvordan teksterne nu også rummer sådanne kriser.
Jeg syntes, der var flere revyer, der i år lagde ud med at, nu skal vi bare hygge os i to timer, hvilket jo også er en god indledning, “men revy kræver, at der også er plads til de alvorlige tekster og emner. Ellers synes jeg, revyen mister sin værdi. Der skal være plads til eftertænksomhed og basis for en god dialog om revyteksterne og emnerne blandt publikum bagefter. Måske skal revyerne slet ikke være så berøringsangst for at signalere at revy netop er til både morskab og eftertænksomhed.
En god tekst skal være aktuel. Den skal ramme noget, der er oppe i tiden lige nu. Med det nuværende mediebillede, hvor vi bliver opdateret med nyheder konstant, er det en udfordring. Igen her er det vigtigt, at teksten tager hånd om emnet på en ny og overraskende måde. Ellers vil den ikke holde spilleperioden ud.
Butiks-sketchene og forviklingsnumrene er der stadig, men de skal virkelig skrives med en helt ny vinkel – for ellers bliver det for meget ligegyldigt fyld. Hvis der er karaktertræk ved os som danskere, som vi er lidt flove over, er det også godt at bruge i numre. Det kan vi sammen grine af, det bliver ufarligt at tale om, men samtidig rammer det alligevel nok til både debat og refleksion.
Teksternes rim har også en stor betydning. Et eksempel er ”Mere kage” fra Cirkusrevyen 2017 om Inger Støjbergs Facebook opslag med at fejre udvisning af flygtningen med en kage. Her var det igen Carl Erik Sørensen, der skulle have udlændingepolitikken til at rime på kager. Det var det storpolitiske sat op mod det hyggelige, som blev en overraskende absurditet.
Hvor er grænserne for hvor langt revyerne kan gå?
Jeg så gerne, at revyerne går længere ud til grænserne end mange gør i dag. Men jeg forstår også godt, at for revyerne er der en balancegang mellem det at please publikum med en god og festlig aften og så samtidig udfordre dem med mere alvorlige emner og tekster, som skaber eftertænksomhed. Personligt kunne jeg godt ønske, at vi som publikum blev mere udfordret, men jeg forstår virkelig også præmissen om, at gæsterne skal ønske at købe billetter igen.
Revyerne har altid haft et modent publikum og vil gerne sikre sig fødekæden af nye generationer. Her er det vigtigt, at teksterne ikke bekræfter, at revy kun er for et meget modent publikum, for så er alle andre jo gået forkert. Det sker nogle gange på scenen, hvor man overfor publikum kommenterer deres høje alder. Det fastholder imaget om, at revy kun er for ældre mennesker. Så lad være med det. For revy er jo netop for et langt bredere publikum. Det kræver naturligvis også at teksterne skal appellere til et bredere publikum.
Hvor bevæger de gode tekster sig hen (anno 2025)?
Teksterne er i et vadested i disse år. De politiske tekster har været meget fremtrædende gennem de sidste mange år – måske særligt siden Muhammedkrisen i 2005 og Krudttønden i 2015.
Tidligere med mono-kultur var vi mere fælles orienteret. Så vi kendte de samme personer og de samme sager. Men sådan er det ikke længere og det giver nye udfordringer i dag.
Så det er svært lige nu, fordi vi lever i det her pluralistisk samfund, hvor vi ikke længere ser og oplever det samme. Vi får ikke længere avis. Vi ser og læser ikke længere de samme medier. Og samtidig ved hjælp af algoritmerne får vi så kun de nyheder, som vi hver især synes, er mest i interessante. Så vi lever mere og mere i vores egne ekko-kamre.
Det er en kæmpe udfordring i hele samfundet og dermed også for fællesskabet i revy. For hvem og hvad er det så, der skal parodieres og hvilke emner kan vi tage op. Nu er der så næsten kun kongehuset og statsministeren, hvor der med sikkerhed er en fælles kendskabsreference.
Hvordan skaber viden ny generation af tekstforfattere?
Der er desværre ikke så mange unge tekstforfattere, som gør sig bemærket. Af dem der er, deler de sig overordnet i to grupper. Nemlig de traditionelle, som bygger videre på den klassiske form og så dem, der primært har fokus på livsstilsnumre. Men der mangler de mere politisk satiriske tekster blandt de unge.
Udfordringen ved at rekruttere tekstforfattere er, at der ikke er en indlysende vej til jobbet som revy-tekstforfatter. Udfordringen er også, at folk ikke kender tekstforfatterne. Publikum lytter til teksterne, men de har ikke billede af, at der faktisk har været en tekstforfatter bag. Det er skuespillerne, der fremfører teksten, som publikum har fokus på.
Nuværende tekstforfattere kommer fra mange forskellige fagligheder. Nogle af de nuværende etablerede tekstforfattere er startet i studenterrevyerne, andre kommer fra reklamebranchen eller mange andre veje. Der er også en del nuværende tekstforfattere, som selv er skuespillere og derfor i høj grad skriver til sig selv.
Der skal rekrutteres nye tekstforfattere for at sikre diversiteten og fornyelse fremadrettet. Det vil blive dansk revys største udfordring, hvis ikke teksterne fortsat er mangfoldige og gode. Vi er yderligere udfordret af at være et lille sprogområde. Nye tekstforfattere sender måske også tekster ind om helt oplagte emner, som allerede bliver dækket af de garvede tekstforfattere. Der er brug for at nye tekstforfattere kommer med nye vinkler for at skabe en udvikling. Den nye generation af tekstforfattere er typisk meget klassiske, men der også enkelte, som vinkler det på en helt ny måde.
Præmissen i revyerne er, at de alene har billetindtægt som indtægt og ikke nogen offentlig finansiering. Det betyder, at de er mere påpasselige med at tage nogen chancer, hvad angår nye tekstforfattere. Et fejlslagen tiltag kan nemlig få fatale økonomiske konsekvenser for en revy, som jo typisk kun har en årlig produktion. Revyerne har derfor begrænsede muligheder for at eksperimentere med nye typer tekster fra nye tekstforfattere.
Tekstforfatning kræver øvelse og der er på nuværende tidspunkt ikke rigtig nogen øvepladser. Der bør derfor arbejdes mere systematisk med rekruttering overordnet til branchen. De nuværende workshop finansieret af DPA (danske populære autorer) er et godt skrift på vejen, men der skal mere til. Det kunne eksempelvis indarbejdes i Revyernes Revy, hvor forskellige udvalgte tekster kunne fremføres af skuespillere til konkurrence eller andet.
