Så er bogen om Dansk Revy – 175 år kommet til landet og kan købes fra 2. april i boghandlerne og allerede nu bestilles ved Turbine Forlaget. Senere vil I sikkert også kunne købe den direkte i revyerne. Det er blevet en meget flot og stor bog, som omhandler alt om revy – både historien og nutiden og hele revyens virke og DNA. Stor tak til Turbine Forlaget, som synes at Danmark skulle have en ny omfattende bog om revy i dette jubilæumsår og tak til de to forfattere Jakob Wendt Jensen og Peter Engholm, som har knoklet for at få de mange interviews samlet og samtidig bundet det hele sammen, så vi som læsere virkelig bliver klogere på den gamle og alligevel så nutidige genre – revy.
RevyDanmark og Turbineforlaget afholder derfor reception på bogen. Her vil der være et par spændende taler og mulighed for at møde både branchens folk og den ene af forfatterne (den anden er for tiden bosat udenlands). I den anledning byder vi på et glas bobler og lidt snack. Alle er velkomne og bogen kan naturligvis også købes på stedet den dag.
Receptionen finder sted den 2. april 2025 kl. 16-18 på STORM – museet for humor og satire, Frederiksberg Runddel, København
