Af Klaus Knakkergaard
Kim Hammelsvang har spillet det meste. Sunget det meste. Fremført det meste. Men det meste har han dog sagt i revyen.
Sådan, groft sagt, kan man beskrive den 48-årige skuespiller, der i dag er kendt for meget andet end den revy, der var med til at forme hans første tid som uddannet skuespiller.
Det var nemlig allerede ved afgangsforestillingen på Odense Teater, at direktøren for Kerteminde Revyen, Mads Nørby, fik øje på Hammelsvang og trak ham ind i en verden, hvor man må sige det meste – og som regel også gør det.
– Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle spille revy. Jeg havde spillet musicals og teater i mange år, også inden jeg blev uddannet, og havde et billede af, at det skulle jeg fortsætte med. Men jeg blev alligevel beæret over Mads’ tilbud, så jeg tog det, fortæller Kim Hammelsvang.
Han tog imod tilbuddet – og holdt fast. I elleve år spillede han i Kerteminde, og det var ikke kun det trofaste publikum, der fik noget ud af den tjans – det gjorde karrieren også.
– Det lærte mig noget om min bevidsthed og mine karakterers bevidsthed. Det har givet mig nogle værktøjer i kassen, som jeg ikke havde, inden jeg fik revyen ind under huden, siger han og slår fast:
– Men mest af alt har det lært mig timing. Timing, timing, timing. Det er simpelthen helt afgørende, at du har det, når du spiller revy. Der er en musikalitet i det at lave et revynummer, som er helt unik.
At revyen var gavmild med redskaber til værktøjskassen, skyldes ikke mindst, at spillerne i Kerteminde ikke “kun” var skuespillere.
– Vi var næsten lige så meget instruktører og forfattere, så vi havde virkelig mulighed for at påvirke numrene, og det gav helt enormt meget. Men det krævede også en del. Det er noget af det hårdeste, jeg har prøvet.
Kerteminde Revyen, der lukkede i 2022, var i sin levetid kendt for at gå lige til grænsen – og gerne lige stikke foden over på den anden side. Det gav omverdenen noget at tale om – og forhåbentlig også noget at tænke over. Det var nemlig pointen med galskaben, og for Kim Hammelsvang er det stadig noget, han kan reflektere længe over.
I og uden for Kerteminde blev duoen Kim Hammelsvang og Farshad Kholghi notorisk kendt for deres samfundsnysgerrige og ofte stærkt grænsesøgende sketches. I 2016 stod de igen på scenen i Kerteminde – denne gang som to imamer fra Grimhæj Moskeen, der i quizshowet Hvem vil være millionær blandt andet skulle finde svaret på, hvordan man straffer utro kvinder i Danmark. Anmelder Morten Buckhøj kaldte i sin femstjernede anmeldelse nummeret for “noget af det mest politisk ukorrekte, jeg længe har set, og Kholghi og Hammelsvang er fuldkommen forrygende.”
– Jeg kan huske, at vi snakkede meget om, hvordan den mon ville blive modtaget. Hvilken reaktion kunne vi forvente? For vi var jo inde og pille ved noget ekstremt højspændt. Men jeg følte ikke, at vi var bange, husker Kim Hammelsvang og fortsætter efter en tænkepause:
– Og det skal man heller ikke være. Det er altså det, kunsten skal – og blandt andet det, revyen er så skidegod til. Den skal på alle mulige måder kommentere på samtiden, og lige dér følte jeg, at vi virkelig brugte vores stemme og kommenterede på noget vigtigt. Det må man aldrig være bange for, siger han.
Kim Hammelsvang har ikke spillet revy, siden Kerteminde Revyen lukkede i 2022. Det betyder dog ikke, at det er et overstået kapitel for den ellers travle skuespiller. For selv om der især er én ting, han IKKE savner, så er selv dét noget af det, der er så fascinerende at arbejde med.
– Jeg savner virkelig ikke at gå ind og lave en tekst, jeg ved ikke holder. Det må jeg indrømme, at jeg har prøvet nogle gange. Det er nogle gange præmissen for at arbejde med revy, fordi teksterne skal være så aktuelle, at de kommer i sidste øjeblik. Men følelsen af at gå ind foran publikum med en tekst eller karakter, du bare ved, de ikke kommer til at kunne lide – det er ikke specielt sjovt, siger han og tænker lidt over det.
– Men omvendt, så er det måske også noget af det, jeg elsker ved revyen. At der er så meget frihed til selv at få det til at fungere. Fordi vi alle er så stor en del af hele produktionen, så er der meget lagt i hænderne på os som spillere. At kunne justere en karakter med ganske få redskaber, så det pludselig fungerer – det er en ret fed følelse.
Så på det helt enkle spørgsmål er svaret endnu mere simpelt:
Håber du på at spille revy igen?
– Afgjort ja!
