Revybranchen samles 

nov 6, 2024

Som alle andre år blev der den første søndag i november afholdt medlemsmøde for alle medlemmer i RevyDanmark.

Weekenden startede med en middag lørdag aften efterfulgt af et spændende medlemsmøde søndag formiddag, et fælles arrangement og en lækker middag søndag aften på Græsted Kro. 

I år blev medlemmerne udsat for en revyquiz, som vakte en del grublerier, men kampgejsten var stor. Medlemmerne besøgte også en vingård og fik tilmed smagt på den gode vin fra Ørby Vingaard 

Til medlemsmødet var der mange drøftelser om de spændende tiltag, som branchen sætter i værk næste år. I 2025 kan revygenren nemlig fejre 175-års jubilæum og hele branchen arbejder derfor hårdt på at igangsætte en masse aktiviteter, der hylder de danske revyer samt genren generelt. 

Medlemsmøde 2024