PRESSEMEDDELELSE – TIXLY ny jubilæumssponsor i RevyDanmark

jun 29, 2025

Tixly er blevet sponsor for RevyDanmark

RevyDanmark, brancheorganisation for danske revyer, er glade for at meddele, at det hurtigt voksende billetsystem Tixly indgår et sponsorat med organisationen. Sponsoratet skal styrke udviklingen og udbredelsen af den levende revykultur i Danmark særligt med fokus på revyens 175 års jubilæumsår.

Et partnerskab med potentiale
Tixly, som allerede er godt repræsenteret med brugervenlige og digitale billetløsninger til kultur- og underholdningsbegivenheder, ser sponsoratet som en investering i den danske revys fremtid. Tixly vil gerne understøtte denne særlige danske kulturarv og dermed bidrage til at genren udbredes i Danmark, så endnu flere ser revy.

Tixly er på meget kort tid blevet en væsentlig medspiller blandt de største revyer i Danmark. Det er vigtigt for revyerne at have et billetsystem, som er fleksibelt, med en god brugervenlighed og som kan integreres i det daglige arbejde. Det lever Tixly op til.

Citat fra Tixly:
„Vi er begejstrede for at kunne støtte RevyDanmark i jubilæumsåret”, siger Steen Hintze Jølnæs, Operations Manager for Tixly i Danmark. ”Revy-genren er en vigtig del af den danske kulturarv, og det glæder os at få lov til at bidrage til branchen generelt og især til at gøre dette år endnu mere specielt. Vi ser desuden meget frem til at se hvordan, RevyDanmark og de enkelte revyer vælger at markere jubilæet”.

Citat fra RevyDanmark:
„Vi er stolte af, at Tixly er med om bord som sponsor. Deres billetsystem repræsenterer mere end 75% af de udstedte revybilletter i Danmark, så vi har en fælles opgave i at få branchen til at blomstre. Dette partnerskab vil ikke alene styrke vores fundamentet internt i branchen, men også øge revygenrens synlighed i Danmark og dermed få flere gæster i revyerne. RevyDanmark ser derfor sponsoratet som et vigtigt skridt i et godt fremtidigt samarbejde siger Jani Lykke Methmann, direktør, RevyDanmark.

 

Om Tixly:
Tixly er en af de hurtigst voksende softwarefirmaer indenfor billetløsninger. Millioner af billetter bliver hver måned udstedt via deres system. I Danmark har Tixly de seneste år haft stor vækst og har nu nogle af de allerstørste scenekunstudbydere, herunder også de fleste største revyer. Tixly har kontor på Frederiksberg og er derudover Tixly repræsenteret 12 andre lande i Europa, Nordamerika og Australien. Tixly har sin oprindelige base i Island og har sammenlagt mere end 60 medarbejdere.